Velkommen

Hovahome


Velkommen



Mit navn er Tanja Andersen. Jeg har været folkeskolelærer i 9 år, har arbejdet som ungekonsulent i et 10. klassescenter i 8 år, og er nu UU-vejleder og selvstændig konsulent.  


Derudover er jeg mor til tre fantastiske børn og ejer af de skønne Safi, Vigga og Afi. 

Vi bor i Morud på Fyn sammen med min kæreste, i et alm. parcelhus med en stor indhegnet have.


Jeg har hele mit liv være optaget og omgivet af dyr, og har haft en særlig stor kærlighed for heste og hunde.

Jeg fik mit første kuld hundehvalpe i 2010, mit andet kuld  i 2016, mit trejde i 2017 og mit fjerde kuld i 2019. 


Jeg vil gerne bidrage med at avle store, mentale stabile, sunde, familievenlige hovawarter. Hundeavl er en langsommelig og lærerig proces - hvor man først ser resultaterne af ens arbejde og avlstanker flere år efter første afsæt.


Når jeg leder efter den han, der skal være far til mit næste kuld hvalpe, er det vigtigt for mig, at han kan supplere min tæve med både sundhed, udseende og mentalitet. Jeg vægter store, rolige, stabile og imødekommende hanner. 


Mine hvalpe vokser op inde i huset, og med tre aktive og interesserede børn, får hvalpene masser af kontakt og indtryk fra børnene og deres venner.


Jeg bruger tid på at matche hvalpe og hvalpekøbere.

En hvalpekøber har ofte et ønske om køn og evt. farve, men derudover kan det være svært at udpege den rette hvalp efter en times visit hos hvalpene.

Jeg bruger mange timer med mine hvalpe og kommer derfor til at kende dem rigtig godt.

Gennem samtale finder hvalpekøber og jeg frem til hvilken hvalp der passer bedste til købers erfaringer, temperament, behov og sind. Jeg har Dansk Kennel Klubs opdrætter uddannelse i bagagen, når jeg kigger på hvalpenes trivsel, rammer samt avl og etik. Og så vidt muligt kommer DHK og hvalpetester mine hvalpe, således at der er endnu et redskab til at lave et godt match mellem køber og hvalp. 


Min dør er altid åben, og jeg anbefaler, at man sætter sig godt ind i racen inden man vælger den. For ikke alle mennesker egner sig til en hovawart.

På http://www.dansk-hovawart-klub.dk og http://koebhund.dk/kb/hovawart   -  kan I læse mere om racen.


Ligeledes er det en god ide, at besøge flere opdrættere og se flere hovawarter, inden man vælger, hvor ens næste hvalp skal komme fra

Vigga elsker at være med på vandreture

Vigga hjælper Maja med lektierne ;-)

Se flere billeder og få mere dag-til- dag info på facebook:


Familien Andersen og Nordisk Mythologi kuldet.


Alle i vores familie elsker når der er hvalpe i huset. 

Mine tre skønne hunde.


Safi (bagerst) den gamle søde og bestemte dame.


Vigga (til venstre) den smukke og kvikke.


Afi (til højre) den milde og skønne.

Tre meget forskellige hovawarter - men hver deres personlighed ❤️

Hovahome